Hotel Opera - Et charmerende hotel med dansk hygge
Hotel Operas flinke personale byder dig velkommen!
Blandt lindetræer i en fredelig sidegade til Kongens Nytorv ligger det unikke Hotel Opera med naboer som Det Kgl. Teater og Nyhavn. Hotel Opera ligger kun to minutters gang fra byens bedste butikker på Strøget, busser og Metroen, der bl.a. kører direkte til lufthavnen. Man kan ikke ønske sig en bedre beliggenhed!
Hotellets 91 hyggelige værelser er individuelt og klassisk indrettet. Lobbyen og restauranten er hjemlig og hyggelig med flotte mørke træsorter og bløde lædermøbler.
I hotellets indgang byder Den lille Havfrue velkommen i form af én af de skulpturer, der var model for den originale udgave på Langlinjes havnefront.
Hotel Opera er et af Københavns ældste hoteller. Det er opført i 1869 og fungerede som pensionat, indtil man i 1950 indrettede hotel i bygningerne og skabte den intime og hyggelige atmosfære, som hotellet har været kendt for siden.
Indenfor på hotellet understreges naboskabet med Det Kongelige Teater med billeder af skuespillere, der igennem tiden har gæstet hotellet. På gangene hænger billeder af nutidige skuespillere, og på balletgangen finder man billeder fra kendte balletter.
Hotel Opera er det stille hotel med ægte hygge, god stemning og en helt fantastisk beliggenhed.


